Et hjertebarn

Men vi nyder også gerne dasen i solen og en sundowner i solnedgangen.


,
crew
passioneret trekløver, som har styr på det med at sejle 
Vi er et fællesskab, som blev startet med en fælles drøm om langturssejllads og invitere andre med ud på et sejlereventyr.
Hvem er vi? Tre gode venner og passionerede sejlermennesker.
Læs nedenfor.
Det vigtigt for os, at Norr er et skib som er trygt at sejle med. Vi lægger derfor stor vægt på, at vi og vores ombordværende crew har hvad det kræver. Derfor har vores kaptajn har altid Yachtskipper af 1. grad eller Yacht Master, så vi er alle grundigt uddannet og kender skibet.
Der vil altid være mindst to crew på togterne, som er uddannet og har færdighederne til at lære fra sig.

NIkolaj skjellerup
Yachtmaster Offshore og
Divemaster
Nikolaj er indehaver af OceanSailors, Sailors og YachtBroker Midt- og Nordjylland. Nikolaj er en levemand, der elsker eventyr. Han er både knivskarp i et køkken og benhård til sejlads. Nikolaj startede i de helt tidlige år og købte sin første sejlbåd som 13 årig. Han har sidenhen sejlet utallige sømil i både Middelhavet og Norden. Dertil bor han selvfølgelig på en båd i Aarhus Havn.

Jannie Beyer
Duelighed og
Kommunikatør
Jannie er administrativt crew og wonder woman bag tasterne. Hun
har tilbragt alle sine somre på de danske farvande – først med sine forældre og senere i hendes egen trawler, hvor hun bor med sin hund Skipper. Jannie er en farverig ildsjæl, som spreder godt humør og elsker et glas vin på dækket i godt selskab.

HEIDI MANøE
Yachtskipper af 1. grad og
dykkerinstruktør.
Heidi er både administrativ og besætningscrew. Du møder hende enten på online møder eller på båden. Hun bor på en sejlbåd i Aarhus Havn og elsker livet både på og i vandet. Hun er én af dem, der altid sørger for at ting sker, og det er ret fedt i en flok af leve-mennesker. Og du kan være helt sikker på, at Heidi altid stemmer klart JA, hvis spørgsmålet falder på en sundowner.
norr
Norr er vores Jeanneau 53 årgang 2010, og Norr danner rammen om vores tur. Jeanneau’en er en yderst velsejlende og særdeles veludstyret cruiser fra verdens største sejlbåds producent. Med andre ord en forrygende sejlbåd med de helt rette evner til netop langturssejladser. Norr har udstyr udover det normale og er samtidig meget velholdt.
Om læ er der en stor, lys og perfekt indrettet salon, som danner rammen om de perfekte undervisningsmuligheder. Her er der et meget rummeligt pantry med dobbelt vask, komfur med 3 blus og to køleskabe. De to agterkahytter danner sammen med de to forkahytter og midtskibs cabin i alt 10 sovepladser og tilstrækkeligt plads til, at der er mulighed for at kunne trække sig.
Sikkerhed ombord har altid højeste prioritet
Vi har gjort alt, hvad der står i vores magt, for at I som gaster skal få en god, sikker og tryg oplevelse på havet. Vi har på forhånd sørget for at båden er top gearet med alt, hvad man kunne tænke sig indenfor sikkerhed.
Inden afgang er der altid en briefing, så alle er klar over, hvordan de skal forholde sig, hvis uheldet skulle være ude. Skulle uheldet alligevel i et utænkeligt tilfælde være ude, har vi tegnet forsikring af både passagerer og fartøjer.
Alt crew er klar til enhver form for nødsituation. De har gennemgået førstehjælp, søsikkerhed og brand kursus. Endvidere bliver der afholdt mand-overbord-kursus i forbindelse med vores søsikkerhed hver gang, der kommer nye gaster ombord.
Det er til enhver tid, kaptajnen der beslutter, om vi sejler ud eller bliver i havn. Sikkerhed kommer altid først. Vi gør opmærksom på, at sejladsen er på eget ansvar.
- Sikkerhed ombord
- 2 x VHF Radio med AIS-sender og modtager
- 2 x håndholdt VHF radio
- Ocean Signal Rescue “EPIRB og 2 x Garmin Inreach mini
- Nødraketter, markeringslys og kasteliner
- Pulverslukkere
- Redningsflåde Offshore
- Redningskranse og -veste
- Kikkerter og night vision goggles
- Alm. Førstehjælpsudstyr og førstehjælp til dykning inkl. 2 x ilt
- Navigation; kortplottere, autopilot, radar og forward sonar
- Udstyr ombord
- Generator
- Bovpropel
- Ny sejlgarderobe
- Gennakker 220 m2
- 3 badeværelser med el-toiletter og brusebade
- Wi-Fi
- Smart TV i salon
- Soundsystem
- Gummibåd med 40 HK
- Gummibåd med 2,5 HK (gaster)
- Dykkerudstyr
- UV-udstyr
- SUP boards
- WakeBoards


